Hennings udtalelse
Jagtrejse til True Grit Safaries
Jeg har været med på jagtrejse til Sydafrika to gange.
Første gang fløj vi med Emirates, og anden gang med Qatarair. Begge luftfartsselskaber er absolut en oplevelse at flyve med, Det er dejlige maskiner og service om bord er i topklasse.
Begge gange boede vi i samme camp, der var velindrettet med gode faciliteter. Vi boede to og to sammen, og servicen var i top. Det meste af maden blev lavet af hunterne , og alt det kød vi spiste var vildtkød, så vi fik smagt langt de fleste af de dyr som vi nedlagde, og for dem der kan lide et godt glas rødvin er muligheden der , der laves jo meget godt rødvin i Sydafrika.
Der er to jægere til en hunter, Den første dag fik jeg chancen først, og vi purchede os ind til en flot Impala. Så var det Jettes tur. Jette ville gerne starte med at skyde en zebra, men de drillede, og Jette havde på et tidspunkt gået så langt at hun kunne blive æresmedlem i Dansk Vandrelaug.
Den sidste dag havde jeg en fantastiks oplevelse. V i havde brugt hele formiddagen på purch efter Impale. På vej hjem til frokost stoppede vi et sted og hunteren gik ud af bilen for at se ind i en lysning.
Han kaldte mig frem, og da han vidste at jeg ikke skulle skyde zebra vinkede han afværgende da jeg ville tage riflen, han kaldte mig frem få skridt af gangen, og da jeg var fremme gik der en stor zebrahingst 30 m væk, den græssede, løftede hovedet for at sikre, gik tre skridt frem og sikrede, man kunne se at den undrede sig, for der plejede ikke at være noget der hvor vi stod, gik lidt frem igen, men da den kom så langt at den så bilen smuttede den over på den anden side af lysningen. Der gik flere zebraer og nogle Blesbok, men da en bavian begyndte at skælde ud forsvandt alle dyrene. En pragtfuld oplevelse.
På anden tur startede jeg med at gå efter vortesvin, den dag vi var på et andet område blev jeg flere gange sat af bilen for et prøve at komme på skudhold af grise, Når man så havde gået de første 15000 skridt, ønskede man at man havde en riffel med tyndt pibe i stedet for den med matchpibe og en tung kikkert. Bortset fra at det ikke lykkedes mig af få et vortesvin fik jeg nogle dejlige trofæer, og havde mange dejlige dage i sydafrika.