Her sender jeg nogle udpluk af mine oplevelser vedr, jagten i South Africa
Min første jagt i South Africa
Jeg har altid leget med tanken om at opleve jagt i South Africa , og gennem gode jagtvenner, Camilla og Camillas far Bent , fik jeg chancen . efter et meget prof info møde , hvor alle forventningsfulde jægere var mødt op , oprandt dagen hvor vi mødtes i CPH lufthavn og så gik turen sydover hvor vi mellemlandede i Dubai og nogle timer senere fløj vi videre med Emiraterne til Johannesburg og der var vi så næste dag , en flytur på total 14 tim. I Johannesburg blev vi vel modtaget af nogle af vore guider og efter tjek af bagage og våben klarering , kørte vi så nordpå til vor jagt revir ,vi havde et stop i en lille landsby hvor vi indtog frokosten , for så at køre de sidste km op , her blev vi modtaget på en overraskende familiær måde , og indlogeret i vore værelser , som var super , og så begyndte vi at få indtryk af hvor vi var landet ,aber i træerne og de vilde dyr som vi havde set på afstand fra motorvejen , blev pludselig meget nærværende , så nu begyndte South Africa at snige sig ind under huden ,vi fik hilst på vor PH og så skulle vi lige have afgivet nogle skud på skydebanen , og da alt her var iorden ,kørte vi så på vor første tur ud i terrænget, alt var som man havde forberedt sig på hjemmefra , men nu var det live . de første bushbukke fik vi øje på , ja og der er jo også waterbuk mamma mia , og lidt efter var der nogle Kuduer der præsenterede sig på bedste måde , jamen dog , og her var der en hel flok Impalaer , ja nok 50 til 60 stk , og da regnen havde været og fyldt vandhullerne op så var det hele klar , vi var på jagt i South Africa , Karen Blixens land . r var vildt overalt , og vi fik set zebraer ,giraffer ,vortesvin , krokodiller , kafferbøfler, aber, strudse, stenbuck, impalaer , en black mambo ( africas mest giftige slange) , Eland ( den største antilope) , black Hartebeest og Blue wilderbeest, springbuk, clipspringer , ja listen er laang ,og der er flere endnu , men fantastisk at opleve det , i en vildt spændende natur , vi havde prøvet at pursche os til først impalaer , så til zebraer, og vi gik efter vorte svin en rigtig stor dreng , men ikke optimal skud chance ,og på vej hjem , stødte vi på en flok Impalaer, ned af trucken , og afsted ned under et hegn , og hen ved en busk , så stoppede flokken , og jeg prøvede at finde en med flotte horn , men de stod godt skjult , så pludselig ser jeg i riffel kikkerten the balls,very big balls , og så kommer der gang i flokken igen , og jeg aner i et split sekund at de horn er ok , jeg køre med , og lader skuddet gå , og ser en krop og ben vælte rundt , og trackeren går frem for at se , og da jeg tager riflen ned opdager jeg at der var altså længere ud til Impalaen , end først antaget ,afstand 75m ups kikkerten stod på 12x , da PH Mr. Derrick og jeg kommer frem , sidder trackeren og peger på halsen , der sidder skuddet , Derrick og Trackeren ser på mig , og jeg siger ja : så går der jo ikke noget kød til spilde vel ??? men de stod stadigvæk og bare gloede på mig , nå de har ingen humor , tænkte jeg ,og den var rigtig stor og flot , og den havde jeg lovet min søde datter , så den hænger på væggen i deres flotte sommerhus ,og så hjem og få en dobbelt gin og tonic , g så lige en lille reminder der kunne have blevet en katastrofe. vi kørte ud for at få endnu et trofæ med hjem og vi jagtede en flok Blesbukke ,og vi fik dem at se da de skulle passere en stikvej, den tredie havde flotte horn, så jeg fulgte frem på den og skød, men ramte ikke og jeg fortæller min PH at skuddet gik over, han troede åbenbart ikke på mig, jeg spurgte da min PH om jeg ikke måtte skyde et par prøve skud ,da jeg er sikker på, at min kikkert ikke kunne tåle at riflen hamrede ned i bunden af trucken ,da det gik over stok og sten da vi skulle foran den flok Blesbukke ,og der var noget galt, men Derrick sagde at det siger de alle sammen at det er riflen der er noget i vejen med , og trackeren kunne da heller ikke finde noget som helst , ok vi kørte videre og får så over walkien at vide at ,at der var blevet opserveret to store Kudu tyre ude ved de vestre højspændings ledninger . vi kørte derud og fik kontakt med dem , ned af trucken og så begyndte en lang pursch, da vi næsten var på skudhold ,ca 145m drejede de af til venstre og forsvandt ind i bushen , ok sådan er jagt , men så kom den ene tilbage og kom ud på sporet og vi gik efter ,
så stopper den og vender hele siden til og den 4 benede skyde stok var sat op og jeg var parat ,afstand 115 m , den anden PH der var med fortæller mig at det er en guld medalje ,, jeg ville give den mit favorit skud , der hvor halsen går ind i kroppen , og så ca 10cm bagud, skuddet bragede og langt ude rejste der sig en støvsky og Kuduen var væk , holey cow ,forbi og jeg ved at hvis jeg får " bukkefeber " så er det først når jeg er på vej ud til dyret , aldrig før!!!! og jeg fatter det ikke, jeg kender mig selv så godt, og på den afstand er det komplet umuligt at misse ,så vendte jeg mig om og spurgte igen, om jeg nu ikke måtte foretage et par prøveskud ,ok vi kørte tilbage til skydebanen , og jeg ville give den 12 klik ned , men så sagde Derrick ,at jeg først skulle skyde et skud , og det ramte overhovedet ikke skiven ,så kom de 12 klik ned, og der skete ingen ting, så 12 til og så ok så ramte jeg skiven, så gik jeg 4 klik ned og det var bedre , og efter endnu 4 klik så sad kuglen i centrum ,så var jeg godt nok blevet gram i hu ,jah ja , vi kørte så ud igen , men der skete ikke mere , vi kom hjem , og pludselig kommer der en stor Kudu tyr gående , hold da op den var stor , jeg viser så, Camilla Kuduen og hun løber ind til Bart, og han kommer ud med sin kikkert ,og efter han har stået meget intens og set Kuduen , siger han så, den kender jeg ikke , Knud fat din riffel vi er kørt , og vi får kontakt til Kuduen efter 10 min tid , og Bart siger shoot , og det gjorde jeg så afstand 85m , og Kuduen forsvandt ind i bushen , så rækker Bart højre hånd frem, og ønsker mig tillykke , og jeg står og er helt forvirret , så går Derrick og Bart frem mod skud stedet, og trackeren og jeg køre i en stor bue uden om, ad et andet spor ,og så kommer Derrick løbende og siger Kom , du skal se din Kudu, den ligger herovre ,Africas grey ghost .Grunden til at Bart ikke kendte den , var at den manglede ca 5 cm af venstre snoede horn , måske efter en slåskamp . hold da op for en tur og nogle helt fantastiske med jægere ,og så maden , vi fik mad af det vi havde skudt hver dag , og Impala og Kudu var helt suverænt godt , men det der var toppen , det var at føle at man blev modtaget som et familie medlem og blev behandlet som et familie medlem ,og afskeden var i samme varme atmosfære .den sidste jagtdag om aftenen , samledes vi alle ude på steppen hvor der var disket op omkring et stort bål , og hvor vi fik god mad og fint at drikke , medens solen gik ned i horisonten , Igen hele senariet i bedste Karen Blixen stil. Og denne tur fødte kimen til en tur til . oplevelserne vil blive lidt kogt ned her Anden tur var i April måned , samme modtagelse og samme værelse ,samme PH her startede jeg med at nedlægge en Impala , efter en god pyrsch i en ret åben Bush lykkedes det at få en god Impala nedlagt , og næste dag var det så en Blesbuck , det blev næsten en heldagsjagt , vi kørte rundt men det var ikke optimalt , så fik vi øje på en lille flok , som stod og essede så begyndte purschen , afstanden var for høj, så vi måtte være forsigtige , vi kom ind på 225m , og så blev vi opdaget, ok dette skulle prøves ,skuddet gik og Blesbucken sprang og gik ned , men så forsvandt den sammen med flokken , Shit hvad skete der lige der så begyndte efter søgningen , og hatten af for den ældre " sporer" Tracker efter næsten 2 tim søgning og jeg ved ikke hvor langt fik vi kontakt og Blesbucken stod op , min PH Derrick gav mig hans Holland & Holland , men jag takkede nej havde aldrig skudt med den , og der var ikke tid til at gamble , og jeg bad derfor Derrick om at skyde den , og det gjorde han så , vi gik hen til Bles Bucken og den garvede Tracker sagde ,at det skud havde den ikke kunnet gå længere med det sad lavt , shit , men en fantastisk sporing , og hatten af for det , jeg stak en seddel ned i lommen på den sorte tracker og sagde tak og han blev glad .Ja så havde jeg også prøvet det !Da vi kom hjem ja jeg var lettet og en dobbelt Gin og Tonic, med is hjalp lidt på det, men ok en happy ending ,Næste dag fik vi at vide at der var to Copper Springbuck der var til afskydning på et nabo stykke , og selvfølgelig skulle det da også prøves , og vi afsted , og det var jagt hold da op , vi skiftevis kørte i trucken og pyrshede , igen og igen , og efter tre og en halv time og en pyrsh på ca 25 min fandt vi bukken ,den stod sammen med flokken men frit,, ups afstand 192 m, og en Spring Buck har samme størrelse som en smal rå ,op med skyde stokken og en lidt dyb
indånding bragede min 300 WM og bukken tegnede og gik ca 30 m , nej hvor var den flot , det viste sig senere at den havde fire point over guld ,og det blev fejret på behørig vis da vi kom hjem med en db Gin og Tonic . Dagen efter afsted i den smukke Afrikanske natur , med Savanne, Bush , søer og floder og masser af sol , vi så igen Water Buck, Bush Buck og Strudse, og hold da op hvor en Struds kan løbe , og nej hvor ser de dumme ud , på lang afstand fik vi øje på to flotte Kuduer , men voe PH sagde , ; next year ; det forstod jeg nu ikke , , vi så et flot Vorte Svin , men PH misforstod mig , jeg sagde blot den var ugly , og så missede jeg den chance , vi så også de eftertragtede Red Wilderbeest ,og vi stoppede så ved et vandhul , hvor man vidste at her ville der komme Vortesvin iløbet af dagen for at drikke og mudderbade, den sorte Tracker og jeg skulle så af her og se hvad den Afrikanske Diana kunne byde på , vi kravlede ned i et lille murstens skjul på 2x2meter, hvor vi fik placeret os , kort efter kom nogle fugle lidt større end vore agerhøns og de snakkede løs , og video cameraet ,kørte og sjovt nok så kom de helt hen til de gluk huller vi sad og kikkede ud ad ,der var kun en halv meter til dem , men så skete der noget !!! et svin kom frem af Bushen , på den anden side af vandhullet ,ok det var en so , og den begyndte så at mudder bade , den rullede sig rundt i pladderet , og det kom også flere fugle til , ups det var spændende , og videoen kørte , vi delte en plade Marabu chokolade jeg havde med , men så havde soen fået nok , og traskede så væk ind i Bushen igen .Pludselig prikker Trackeren mig på skulderen og peger , Mamma Mia så et stort Vortesvin og det var en orne , den kom forsigtigt frem, stod i vandkanten og sikrede, og Trackeren kikkede på mig smilede over hele femøren , og så sagde han :go take him , kæft hvor den var grim, så det var ok at skyde den , og min Schultz og Larsen 300 Win Mag bragede, Vortesvinet gav et grynt fra sig og stormede afsted, men efter små 25 meter slog den et par koldbøtter og blev liggende. Trackeren grinede over hele sit arrede fjæs og rakte mig hånden og sagde :gratulation: og vi kravlede ud af skjulet og gik over til svinet .Den havde nogle store flotte frygtindgydende tænder ,som nu sidder på en flot poleret træplade med egeløv over . jeg stak ham næven og sagde tak , og stak endnu en seddel ned i hans brystlomme .Jeg vil også lige oplyse , at al det vildt , vi nedlægger hos True Grit Safaris , er medalje trofæer, ellers får vi ikke go på dem . vi sluttede igen af med en vild oplevelse ude på den Afrikanske Savanne , med bå log god mad og drikke, og hvor snakken gik livligt i høj fest stemning medens solen gik ned over Karen Blixens elskede Afrika . Jo jeg må indrømme Afrika er noget helt særligt .
Kære Camilla og Bent!
Før denne tur har vi tidligere været 3 gange i Sydafrika – det samme sted. Derfor var vi meget spændte på, at rejse med et andet selskab – True Grit Safaris. Vi blev godt modtaget – om end det var lidt sent. Lodgen blev præsenteret, med det vi nu kunne se så sent. Vi var heldige, at få en lille hytte for os selv – der var alt hvad vi havde brug for – også aircondition! Som jæger havde jeg et stort ønske – at skyde en pæn Sabelantilope – og der var jeg så heldig, at få en Sabelantilope allerede den første jagtdag – så var min tur reddet. Mine hunters, var Sander og Jimmy – de var så behagelige og energiske, at jeg yderligere blev ”lokket” på jagt. Det blev 7 dyr i alt – udover en Sabelantilope fik jeg flg.: 1 Cobber Springbuch, 1 Bushbuch, 1 Lechwe, 1 Golden Wildebeest, 1 Black Impale og 1 Sjakal – alle dyr med gode oplevelser. Forventningerne til det jagtmæssige blev fuldt ud indfriet. Karen var med på jagt et par dage – men da hun helst ville blive ved bilen var tiden lidt lang. Efterfølgende blev hun hjemme i Lodgen og læste – og fik et ”enkel” glas vin sammen med nogle af de øvrige deltagere. Udover lodgen i særdeleshed – var der en fantastisk kok – vi fik hver dag nogle gode retter – bl.a. fra det vildt der blev skudt. Vi var også meget heldige med alle deltagere – alle kunne snakke med alle. Danmark blev lukket ned pga Corona allerede 2. dag vi var dernede. På hjemturen var vi inde at se et værksted hvor trofærerne bliver behandlet – det var spændende at se – nu venter vi bare på at få det hele hjem. Camilla udførte et stort arbejde for at undersøge forholdene i forbindelse med hjemrejsen – der var bred enighed om, at fastholde den planlagte hjemrejse – vi boede jo sikkert, hvor vi var. Vi landede præcis på det planlagte tidspunkt – så hele turen var vellykket. En stor tak til Alle for en vellykket tur. Stor tak til Camilla for din omsorg til Karens øjne.
Kærlig hilsen Karen og Johan fra Kolding
Jagtrejse til True Grit Safaries
Jeg har været med på jagtrejse til Sydafrika to gange.
Første gang fløj vi med Emirates, og anden gang med Qatarair. Begge luftfartsselskaber er absolut en oplevelse at flyve med, Det er dejlige maskiner og service om bord er i topklasse.
Begge gange boede vi i samme camp, der var velindrettet med gode faciliteter. Vi boede to og to sammen, og servicen var i top. Det meste af maden blev lavet af hunterne , og alt det kød vi spiste var vildtkød, så vi fik smagt langt de fleste af de dyr som vi nedlagde, og for dem der kan lide et godt glas rødvin er muligheden der , der laves jo meget godt rødvin i Sydafrika.
Der er to jægere til en hunter, Den første dag fik jeg chancen først, og vi purchede os ind til en flot Impala. Så var det Jettes tur. Jette ville gerne starte med at skyde en zebra, men de drillede, og Jette havde på et tidspunkt gået så langt at hun kunne blive æresmedlem i Dansk Vandrelaug.
Den sidste dag havde jeg en fantastiks oplevelse. V i havde brugt hele formiddagen på purch efter Impale. På vej hjem til frokost stoppede vi et sted og hunteren gik ud af bilen for at se ind i en lysning.
Han kaldte mig frem, og da han vidste at jeg ikke skulle skyde zebra vinkede han afværgende da jeg ville tage riflen, han kaldte mig frem få skridt af gangen, og da jeg var fremme gik der en stor zebrahingst 30 m væk, den græssede, løftede hovedet for at sikre, gik tre skridt frem og sikrede, man kunne se at den undrede sig, for der plejede ikke at være noget der hvor vi stod, gik lidt frem igen, men da den kom så langt at den så bilen smuttede den over på den anden side af lysningen. Der gik flere zebraer og nogle Blesbok, men da en bavian begyndte at skælde ud forsvandt alle dyrene. En pragtfuld oplevelse.
På anden tur startede jeg med at gå efter vortesvin, den dag vi var på et andet område blev jeg flere gange sat af bilen for et prøve at komme på skudhold af grise, Når man så havde gået de første 15000 skridt, ønskede man at man havde en riffel med tyndt pibe i stedet for den med matchpibe og en tung kikkert. Bortset fra at det ikke lykkedes mig af få et vortesvin fik jeg nogle dejlige trofæer, og havde mange dejlige dage i sydafrika.
